Vækstfaktorer · ACP-behandling

ACP-behandling – en booster til din genoptræning

Som et af få steder i Danmark tilbyder Hjørring Fysioterapi ACP-behandling. ACP er en regenerativ behandling, hvor vi bruger vækstfaktorer fra dit eget blod til at understøtte helingen af led, sener, muskler og brusk – i kombination med målrettet genoptræning.

Ring 98 92 33 29Se priser

ACP hos Hjørring Fysioterapi

  • Vækstfaktorer fra dit eget blod
  • Høj koncentration af blodplader – op til 12 gange det normale
  • Indsprøjtning med ultralyd af speciallæge
  • Mulig kombination med målrettet genoptræning

Hvad er ACP-behandling?

ACP (Autologous Conditioned Plasma) er en regenerativ behandlingsform – en behandling med vækstfaktorer – der bruges til smerter og skader i led, muskler, sener og brusk.

Behandlingen laves med plasma og blodplader fra dit eget blod. Blodpladerne indeholder vækstfaktorer, som har en vigtig rolle i kroppens naturlige heling og kan dæmpe inflammation.

Hos Hjørring Fysioterapi tilbyder vi ACP-behandling til slidgigt (artrose) i fx knæ og hofte, og til seneskader – både akutte og kroniske. Behandlingen bruges også i elitesport, hvor målet er at komme sikkert tilbage efter skade eller overbelastning.

For at få det bedst mulige resultat kan vi kombinere ACP-behandlingen med målrettet genoptræning.

Diagram over ACP-behandling: blod tappes, centrifugeres og sprøjtes ind i det skadede område

Ny viden

Det siger forskningen om ACP-behandling

ACP hører til gruppen af behandlinger med blodpladerigt plasma (PRP), som der løbende kommer ny forskning om. Her er de vigtigste pointer fra de seneste store gennemgange af studierne:

Knæartrose: bedst dokumenteret

Nyere sammenfatninger af forskningen (2025) viser, at indsprøjtninger med blodpladerigt plasma kan give mindre smerte og bedre funktion ved slidgigt i knæet – og at effekten er tydeligst, når koncentrationen af blodplader er høj.

Træning gør en forskel

Studier peger på, at struktureret træning efter indsprøjtningen understøtter et bedre resultat. Derfor anbefaler vi ofte genoptræning som en del af ACP-forløbet.

Seneskader: mere blandede resultater

Ved seneproblemer som fx akillessene, springerknæ og tennisalbue er resultaterne mere varierende. Her bruges ACP typisk, når genoptræning alene ikke har givet tilstrækkelig bedring – og altid efter en grundig vurdering hos os.

Kilder: Bensa m.fl., Am J Sports Med 2025 · Eur J Med Res 2025 · Umbrella review, akillessene 2025

Sådan foregår det

Dit ACP-forløb trin for trin

1

Konsultation og ultralyd

Forløbet starter med en konsultation og en ultralydsscanning af det skadede område, så vi kan vurdere, om ACP-behandling er relevant for dig.

2

Blodprøve og centrifugering

Der tappes blod, som centrifugeres over flere omgange. Det giver en koncentration af blodplader, der er op til 12 gange højere end normalt.

3

Indsprøjtning

Koncentratet sprøjtes præcist ind i det skadede led, ledbånd, sene eller muskel ved hjælp af ultralyd. Selve indgrebet varetages af en speciallæge.

4

Opfølgning og genoptræning

Du følges op af en fysioterapeut op til 3 gange over 6 uger, og vi tilbyder et målrettet 6 ugers genoptræningsforløb.

Vi anvender metoden ACP MAX, som giver en meget høj koncentration af blodplader. Derfor kan behandlingen som udgangspunkt gives som én indsprøjtning i stedet for tre indsprøjtninger over en længere periode.

Patienter fra hele landet

Kommer du langvejsfra?

Vi får patienter fra hele Danmark til ACP-behandling. Derfor har vi gjort det så enkelt som muligt for dig, der ikke bor i nærheden af Hjørring.

1

Ofte kun én indsprøjtning

Med ACP MAX gives behandlingen som udgangspunkt som én indsprøjtning. Du skal altså ikke køre frem og tilbage til en serie af behandlinger.

2

Tag en snak med os først

Ring på 98 92 33 29, så taler vi om dine gener, og om ACP-behandling kan være relevant for dig – før du booker tid.

3

Planlæg dine besøg

Spørg os, om forundersøgelse og behandling kan samles, så du sparer en tur. Vi aftaler også sammen, hvordan opfølgning og genoptræning skal foregå.

ACP og PRP – to beslægtede behandlinger

Måske har du hørt om PRP-behandling. PRP står for platelet-rich plasma – på dansk blodpladeberiget plasma. PRP og ACP (Autologous Conditioned Plasma) er beslægtede behandlingsmetoder: I begge tilfælde laves et koncentrat af dit eget blod, som sprøjtes ind i det skadede væv.

Forskellen ligger blandt andet i, hvordan koncentratet fremstilles. Med ACP MAX kan der opnås en særligt høj koncentration af blodplader. Søger du efter PRP-behandling eller en PRP-injektion, kan ACP-behandling derfor også være relevant for dig.

Godt at vide før du kommer

  • Har du scanningsbilleder eller -beskrivelser fra tidligere, så tag dem gerne med.
  • Opfølgningen hos fysioterapeut tilrettelægges efter dine behov.
  • Har du spørgsmål før du kommer, er du altid velkommen til at ringe.

Anvendelse

Hvor kan ACP-behandling gøre en forskel?

Akutte skader

Seneskader
Ledbåndsskader
Skadede muskelfibre
Meniskskader
Muskelskader (blødninger og bristninger)

Kroniske skader

Artrose (slidgigt, grad 1-3)
Slidte knæ og hofter
Løberknæ
Springerknæ
Tennis- og golfalbue
Irritation i akillessenen
Rotator cuff-tendinitis i skulderen
… og mange flere

Hvordan virker ACP?

Når blodet centrifugeres, adskilles plasma og blodplader fra blodets øvrige bestanddele. Når koncentratet sprøjtes ind i det skadede område, frigør blodpladerne en lang række vækstfaktorer, som spiller en vigtig rolle i helingen af skadet eller irriteret væv. Blodpladerne frigør også cytokiner – signalstoffer, der er med til at aktivere kroppens eget forsvar i området.

Tre vigtige vækstfaktorer i ACP:

  • PDGF (blodpladeafledt vækstfaktor) – stimulerer cellerne til at danne nyt væv
  • TGF-β – øger produktionen af kollagen og andre strukturelle proteiner
  • VEGF (vaskulær endotelial vækstfaktor) – stimulerer dannelsen af nye blodkar

Video om ACP Max™-systemet (på engelsk)

Er ACP-behandling sikker?

Da behandlingen laves med dit eget blod, er risikoen for allergiske reaktioner minimal. Som ved andre indsprøjtninger kan der forekomme ømhed eller hævelse i dagene efter behandlingen. ACP-behandling kan i nogle tilfælde være et alternativ til mere indgribende behandlinger som fx operation – det vurderer vi altid sammen med dig.

Er ACP-behandling noget for dig?

Ring til os, så starter vi med en konsultation og en ultralydsscanning – og vurderer sammen, om ACP er den rette behandling for dig.

Ring 98 92 33 29Se priser på ACP