ACP Behandling
Booster funktion til din genoptræning
Som et af meget få steder i Danmark, tilbyder Hjørring Fysioterapi ACP behandling
Hvad er et ACP behandling
ACP er en regenerativ behandlingsform (behandling med vækstfaktorer), der afhjælper smerter og skader i led, muskler, sener og brusk.
Ved brug af ACP (Autologous Conditioned Plasma) Behandles patienten med celler, som har helende og anti-inflammatoriske egenskaber, og som er udvundet fra patientens eget blod.
Hjørring fysioterapi tilbyder ACP plasma behandling til slidgigt i led, og behandlingen har til formål at genskabe leddets struktur, og derved fjerne hævelse, smerte og inflammation.
Der tilbydes ligeledes ACP behandling til seneskader, både akut og kroniske skader. Ved at tilføre skaden collagen og vækstfaktorer fra patientens eget blod, bliver senevævet hurtigt gendannet med denne behandlingsform.
Det er vigtigt at man altid kombinere ACP behandlingen med målrettet genoptræning, for at få det bedst mulige resultat.
I Danmark bliver behandlingen især brugt ved elitesport, for at sikre at udøverne bliver lynhurtigt klar igen efter skade eller overbelastning.
Behandlingen bliver også meget brugt til behandling af artrose (slidgigt), især i hofte og knæ.
Da der anvendes patientens eget blod, er der minimal risiko for allergiske reaktioner eller infektioner, i forbindelse med behandlingen.

Hvordan foregår ACP behandling
Forløbet starter med en konsultation og en ultralydsscanning af det beskadigede område, for først at klarlægge om ACP behandling er relevant for den specifikke problematik.
Vurderes det, at ACP behandling vil have en effekt, tappes der blod fra patienten som efterfølgende behandles ved centrifugering.
Formålet med centrifugeringen er, at udskille blodplasma og blodplader (B-trombocytter), fra blodets andre bestanddele. Resultatet af centrifugeringen er, at man får en plasma hvor koncentrationen af B-trombocytter (blodplader) er 2-3 gange højere end normalt.
Ved Hjørring Fysioterapi anvender vi en metode, hvor blodet centrifugeres over flere omgange, og derved opnås en koncentration af blodplader der er op til 12 gange højere end normalt.
Når koncentrationen af blodplasma og blodplader er klar, sprøjtes koncentrationen, under brug af ultralydsscanning, præcist ind i det beskadigede led, ledbånd eller muskel.
Da vi anvender teknologi hvor blodet centrifugeres over flere omgange, og derved opnår en meget høj koncentration af plasma og blodplader, undgår patienten den ulempe at skulle have flere indsprøjtninger over en periode, men kan få fuld effekt ved bare et indgreb.
*Selve indgrebet varetages af speciallæge.
Hvor kan ACP behandling gøre en forskel
Akutte skader:
1. Seneskader
2. Ledbåndsskader
3. beskadigede muskelfibre
4. meniskskader
Kroniske skader:
1. Artrose (Slidgigt, grad 1-3)
2. Slidte knæ og hofter
3. Løberknæ
4. Springerknæ
5. Tennis / Golf albue
7. Akutte muskelskader (blødninger / bristninger)
8. Irritation i akillessenen
9. Rotator Cuff tendinitis (inflammation i skulderleddet)
10. og mange flere
Hvordan virker ACP
Ved at centrifugere patientens eget blod, får man adskilt plasma og blodplader fra blodets andre dele.
Ved at sprøjte koncentrationen af plasma og blodplader direkte ind ind i det skadede område, starter der en proces hvor blodpladerne frigør rigtig mange vækstfaktorer, hvilket har en vigtig rolle i helbredelsen af skadet eller betændt væv. Netop vækstfaktorer stimulere genopretning af beskadiget væv, samt reducerer smertefulde inflammatoriske tilstande. Blodpladerne har også den positive effekt, at de frigøre cytokiner, som er et “kommunikations protein” der samtidig aktivere patientens eget immunforsvar, som derved også begynder at arbejde i det beskadigede område.
Kemisk set, består ACP af 3 forskellige vækstfaktorer:
1. blodplade afledet vækstfaktorer (PDGF), som stimulerer cellerne til at danne nyt væv.
2. Vækstfaktorer TGF-β, som øger produktionen af kollagen og andre strukturelle proteiner.
3. Vaskulære endoteliale vækstfaktorer (VEGF), som stimulerer cellerne til at danne nye blodkar.
ACP-behandling kan være en effektiv og naturlig måde at behandle forskellige skader og lidelser på, og kan i særlige tilfælde være et godt alternativ til mere invasive behandlingsmetoder, som f.eks operation.