Genoptræning efter sygehus – vælg selv, hvor du træner
Er du udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan, og kan kommunen ikke starte din træning inden for 7 dage, har du ret til frit valg. Hjørring Fysioterapi er godkendt leverandør – og genoptræningen er gratis for dig.
Ring 98 92 33 29Sådan gør duSådan virker 7-dages-reglen
- Dag 0Du udskrives med en genoptræningsplanPlanen sendes til din kommune.
- 1–7Kommunen skal kunne starteGenoptræningen skal kunne begynde inden for 7 dage.
- !Kan kommunen ikke nå det?Så har du ret til at vælge en godkendt privat leverandør.
- ✓Du træner hos os – gratisVi afregner direkte med kommunen.
Frit valg-ordningen
Hvad betyder frit valg?
Frit valg betyder, at du som borger kan vælge en privat leverandør af din genoptræning, hvis kommunen ikke kan nå at starte den i tide. Ordningen gælder den genoptræning, som kommunen har ansvaret for efter en udskrivelse fra sygehuset.
Du skal have en genoptræningsplan
Planen laves af sygehuset sammen med dig og udleveres senest, når du udskrives. Den er din adgang til ordningen.
7-dages-reglen
Kan kommunen ikke tilbyde opstart inden for 7 dage efter udskrivelsen, kan du vælge en privat leverandør. Anbefaler sygehuset at vente, regnes de 7 dage fra det tidspunkt.
Gratis for dig
Genoptræningen er gratis for dig. Vi afregner direkte med kommunen, så du skal ikke betale noget.
Godkendt leverandør
Du kan vælge mellem de leverandører, der er godkendt til netop din type forløb. Vi er godkendt leverandør.
Sådan gør du
Fra udskrivelse til første træning
Det er kommunen, der vurderer, om du har ret til frit valg, og hvilken type forløb du skal have. Vi hjælper dig gerne undervejs – ring, hvis du er i tvivl.
Genoptræningsplan
Du udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, som sendes til din kommune.
Kommunen kontakter dig
Kommunen vurderer planen og fortæller dig, hvornår træningen kan starte.
Vælg Hjørring Fysioterapi
Kan kommunen ikke starte inden for 7 dage, fortæller du kommunen, at du vælger os. Du kan se godkendte leverandører på mingenoptraening.dk.
Opstart hos os
Vi modtager din plan og kommunens tilsagn, kontakter dig og lægger en træningsplan sammen med dig.
Hvem kan bruge ordningen?
Det gælder – og det gælder ikke
Frit valg handler kun om den genoptræning, kommunen har ansvaret for. Andre former for fysioterapi har deres egne regler.
✓Ordningen gælder
- Genoptræning efter udskrivelse fra sygehus, når du har en genoptræningsplan
- Også efter et forløb på skadestue eller sygehusambulatorium, hvis der er lavet en genoptræningsplan
- Når kommunen ikke kan tilbyde opstart inden for 7 dage
!Ordningen gælder ikke
- Specialiseret genoptræning, der skal foregå på sygehuset
- Almindelig fysioterapi med henvisning fra egen læge – læs om med og uden henvisning
- Vederlagsfri fysioterapi ved varige handicap – læs om vederlagsfri fysioterapi
Kilder: Sundhedslovens § 140 om genoptræning efter udskrivelse samt Ældre Sagens vejledning om genoptræning. Reglerne kan ændre sig – din kommune kan altid svare på, hvad der gælder for dig.
Genoptræning hos os
Træn med fysioterapeuter ved din side

Et træningscenter bygget til genoptræning
Du træner i vores eget træningscenter med moderne maskiner og udstyr – og med en fysioterapeut ved din side, der kender din plan og følger din udvikling.
Se træningsfaciliteterne →Mere end et træningsprogram
Vi tilrettelægger træningen ud fra din genoptræningsplan og dine egne mål – om det er at gå på trapper igen, komme tilbage på arbejde eller tilbage til sporten.
Når forløbet er slut, kan du fortsætte på egen hånd i træningscentret, på et af vores hold eller med personlig træning.
AlterG løbebånd →Træning på hold →Personlig træning →Godt at vide
Spørgsmål og svar
Koster genoptræningen noget?
Nej. Genoptræning efter en genoptræningsplan er gratis for dig – også når du vælger en privat leverandør via frit valg. Opfylder du betingelserne, kan du også få dækket transport efter de samme regler som ved sygehusbehandling.
Hvordan vælger jeg Hjørring Fysioterapi?
Fortæl din kommune, at du ønsker at bruge frit valg og vil genoptrænes hos Hjørring Fysioterapi. Kommunen sender herefter din plan og et tilsagn til os. Du er også velkommen til at ringe til os først – så hjælper vi dig videre.
Hvad hvis kommunen godt kan starte inden for 7 dage?
Så foregår genoptræningen i kommunens eget tilbud. Du er altid velkommen til at supplere med træning hos os for egen regning – fx i træningscentret eller på et hold.
Kan jeg bruge en henvisning fra min egen læge i stedet?
En lægehenvisning til fysioterapi er en anden ordning med tilskud fra den offentlige sygesikring. Den kan ikke erstatte den gratis genoptræning efter sygehuset. Læs mere om behandling med og uden henvisning.
Hvor finder jeg en oversigt over leverandører?
På mingenoptraening.dk kan du se de leverandører, der er godkendt til den type genoptræning, du er henvist til – med kontaktoplysninger.
Skal du genoptrænes efter sygehuset?
Ring til os, hvis du er i tvivl om frit valg – så hjælper vi dig med, hvordan du kommer i gang.


