Et hold til dig, som ønsker at styrke din ryg, hvor vores træningsmaskiner bliver inddraget. Hvis man har mange ryggener, er det en god idé at deltage på vores rygskole for begyndere først, hvor du tilegner dig forståelsen af aktivering af muskelkorsettet og brug af vejrtrækning under træning – det er dog ikke et krav. På holdet vil du opleve en grundig gennemgang af specifikke træningsøvelser i forhold til en rygproblematik samt relevante træningsmaskiner. Træningen vil have fokus på træning af hele kroppen, men med ekstra fokus på ryggen. Det vil være mindre eksklusive hold, hvor der er fokus på kvaliteten i udførelsen af øvelserne instrueret af ryguddannet fysioterapeut, der vejleder og rådgiver. Du vil få tilsendt ugens program. Undervisningen varetages af Nana, som har mange års erfaring og uddannelse inden for diagnostik og behandling af ryggen.